Æresdivisionen -Dialog i flere måneder: Twente jubler over Ten Hag
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
2026-01-06 19:35:00
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Dialog i flere måneder: Twente jubler over Ten Hag

I FC Twente glæder man sig over ansættelsen af Erik ten Hag, som man gennem flere måneder har været i dialog med.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 18. runde

FT

TWE

1 - 1

ZWO

En stor overraskelse har ramt hollandsk fodbold.

Erik ten Hag skal ikke længere være cheftræner, da han nu skal begå sig som teknisk direktør i stedet i FC Twente, som har ansat ham i klubben.

Det skaber stor glæde hos administrerende direktør Dominique Scholten, som i længere tid har været i dialog med ten Hag.

- Erik har en utrolig historie i fodbold, og hans bånd til FC Twente har altid været meget stærkt.

- Hos FC Twente har han tjent som ungdomstræner, leder af akademiet og assistenttræner, og efterfølgende som cheftræner og teknisk manager i anerkendte klubber, både nationalt og internationalt.

- Vi har været i regelmæssig kontakt de sidste par måneder, og vores samtaler afslørede hurtigt en stærk ambition om at videreudvikle FC Twente.

- Denne ambition stemmer overens med den strategi, vi for nylig har præsenteret. Vi hæver barren og professionaliserer yderligere fodboldorganisationen, udtaler direktør Dominique Scholten til klubbens hjemmeside.

Erik ten Hag startede og sluttede sin aktive karriere i FC Twente, hvor han lagde støvlerne på hylden i 2002.

På samme tidspunkt indledte han sin trænerkarriere i FC Twente med at stå i spidsen for klubbens U17-mandskab.

Den 55-årige hollænder har været uden job siden 1. september, hvor han efter kort tid blev fyret som cheftræner i Bayer Leverkusen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 18. runde

FT

TWE

1 - 1

ZWO

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce