Diego Costa er fortid i Gremio.
Det skriver den brasilianske klub på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at Costa sammen med Rafael Cabral, Felipe Scheibig, Rodrigo Caio, Reinaldo og Soteldo er fortid i Gremio, når kalenderen viser d. 1 januar.
Alle seks spillere har nemlig udløb til nytår, og ingen af dem får deres aftale forlænget.
Artiklen fortsætter efter billedet

Diego Costa kom til klubben, der har danske Martin Braithwaite i truppen, i februar, og han nåede 26 kampe i den blå trøje.
Her blev det til otte mål og fem oplæg.
Den 36-årige angriber har tidligere tørnet ud for blandt andre Atletico Madrid, Chelsea og Wolverhampton.

Gremio
Serie A

































