Steve Cooper var ikke det mindste i tvivl, da han skulle finde en anfører til opgøret mod FC Nordsjælland.
Når han kiggede rundt i sin trup, kunne han ikke vælge hverken Daniel Wass, Nicolai Vallys eller Sean Klaiber.
Men han kunne smide bindet om Marko Divkovic. Og det gjorde han.
- Marko er en holdspiller. En spiller, der altid sætter holdet før sig selv, forklarer Steve Cooper, der er ekstremt begejstret for, hvad han har set fra kroaten, siden sin ankomst for to måneder.
- Det er ligegyldigt om han spiller venstre back eller på højrekanten. Marko udfylder altid sin rolle, siger Steve Cooper.
For Marko Divkovic var det et stort øjeblik at gå først ind som anfører for Brøndby, som han har spillet for siden sommeren 2021.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er mit største Brøndby-moment efter snart fire et halvt år i klubben.
- Det er en meget speciel aften for mig at være anfører for den her klub. Det føles rigtig godt at blive valgt, siger Marko Divkovic, der har prøvet alt, siden han i august 2021 kom til Brøndby på en lejeaftale.
Han blev hentet som angriber, røg på bænken og har været på tribunen. Alligevel besluttede Brøndby at købe ham i foråret 2022.
Karrieren i Brøndby tog først fart i 2023, da Jesper Sørensen omskolede ham til venstre ving back.
Siden har han udfyldt den rolle, men har den senere tid også optrådt på højrekanten.
Marko Divkovic scorede til 2-0 mod FC Nordsjælland på Filip Bundgaards flotte oplæg fra mållinjen.
- Jeg var glad for min scoring og de tre point. Men jeg skulle have scoret yderligere to gange, erkender Marko Divkovic, der brændte en friløber efter pausen og sparkede over i en gunstig position også i anden halvleg.

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England
Hattrick | Afsnit 136Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga






































