Promotion League -Djibril Cisse genoptager karrieren i Schweiz
2017-07-04 17:43:18
Foto: Getty Images

Djibril Cisse genoptager karrieren i Schweiz

Djibril Cisse havde egentlig stoppet karrieren, men nu tager han en tørn i Yverdon fra den tredjebedste række i Schweiz.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Djibril Cisse indstillede tidligere på året endegyldigt sin karriere og helligede sig en karriere som DJ efter ellers at have prøvet på et comeback til fodboldbanen fra en hofteoperation.

Nu genoptager den 35-årige angriber så karrieren i Yverdon, der netop er rykket op i den tredjebedste række i Schweiz. Her har Cisse skrevet en etårig kontrakt.

Cisse spillede senest i Saint-Pierroise i 2015, hvor han havde et kort ophold, og angriberen har tidligere tørnet ud for blandt andre Auxerre, Liverpool, Marseille, Panathinaikos, Lazio og Queens Park Rangers.

Hvorvidt Cisse fortsætter DJ-karrieren ved siden af Yverdon-tjansen, melder historien ikke noget om.

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce