Arsenal har været uhyre farlige på dødbolde, og særligt hjørnespark, i denne sæson.
Premier Leagues førerhold har scoret 24 gange efter dødbolde, hvilket har fået fans af modstanderhold til at kalde Arsenal for 'Set Piece FC' og synge hånende sange.
Arsenal-angriberen Gabriel Jesus fortæller i et interview med The Athletic, at han ikke forstår kritikken.
- Alle hold scorer på dødbolde, nogle scorer mere end andre, fordi de træner mere. Hos City scorede vi ikke så meget, men vi trænede heller ikke så meget. Liverpool scorer mange mål på dødbolde.
- Bare fordi det er Arsenal, taler alle om det. Det er fordi, det er holdet, der fører ligaen. Fansene synger sangen, og alle bliver sure, men dødbolde er en del af fodbold, siger Jesus.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge brasilianeren er det bare en fordel, at Arsenal kan drage fordel af, at de er gode til hjørnespark.
- Vi tager det som noget positivt, at vi kan vinde på så mange forskellige måder. Nogle gange spiller man ikke godt.
- Nogle gange kommer hold til Emirates og spiller lavt; det er svært at komme igennem dem. Men vi har dødbolde og kæmpe spillere, der elsker at score. Det er godt for os, slår han fast.
Arsenal har scoret 61 gange i Premier League denne sæson.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Arsenal
Premier League




































