2021-06-30 13:00:00

Dødens gruppe fejlede - treerne styrer

Både Frankrig, Tyskland og Portugal fra ‘dødens gruppe’ og færdige ved EM, mens tre af de fire bedste treere er videre til kvartfinalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Op til den igangværende EM-slutrunde har der været stor fokus på gruppe F, hvor storholdene Frankrig, Tyskland og Portugal alle var at finde sammen med Ungarn.

De tre favoritter kæmpede sig alle videre fra gruppen, men så sluttede de respektive eventyr også dér.

De forsvarende verdensmestre fra Frankrig, som tog førstepladsen i gruppen, røg skuffende og højst overraskende ud til Schweiz efter straffesparkskonkurrence.

De forsvarende europamestre fra Portugal led et smalt nederlag til Belgien, inden Tyskland tirsdag aften også måtte forlade turneringen efter et 0-2-nederlag til England og dermed som det sidste hold fra den på papiret rigtig stærke gruppe røg ud af turneringen tidligere end ventet.

Stærke treere

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Dødens gruppe fejlede - treerne styrer
Foto: Franck Fife/Reuters/Ritzau Scanpix

Mens stormagterne fra gruppe F er færdige, er der langt mere succes hos de landshold, som endte som nummer tre i deres grupper, men alligevel kom videre.

Schweiz, Tjekkiet, Ukraine og Portugal gik alle videre som de fire bedste af de seks treere, men her er det kun Portugal, som røg ud i ottendedelsfinalen.

De fire treere mødte alle hold, som var sluttet nummer et i andre grupper, og her vandt Schweiz over Frankrig, Tjekkiet slog Holland, mens Ukraine nedlagde Sverige.

Der er otte nationer tilbage, og her er der tre gruppevindere med i form af Belgien, Italien og England, to hold, som endte nummer to i deres grupper, nemlig Spanien og Danmark, og altså de tre førnævnte tredjepladser.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce