


Kasper Dolberg startede ude, da Nice skulle forsøge at forsætte deres gode sæson, da de søndag eftermiddag mødte Lorient på hjemmebane.
Der skulle dog gå noget tid, før der kom gang i opgøret. Det kom der til gengæld også i anden halvleg, hvor Andy Delort sikkert eksekverede et Nice-straffe efter 54 minutter.
Lorient lagde sig dog ikke ned, og blot syv minutter senere fik de udlignet, da Vincent Le Goff fandt Armand Lauriente, der gjorde det til 1-1.
Nice sendte nogle minutter senere Dolberg på banen, og han var med til at afgøre kampen til hjemmeholdets fordel få minutter før slutfløjt.
Danskeren fandt nemlig Delort med et flot indlæg fra højresiden. Angriberen stod efter danskerens indlæg helt fri inde i feltet, og herfra var det ikke noget problem at heade bolden i mål til 2-1.
Det sluttede 2-1, hvilket betyder, at Nice nu ligger nummer fire med blot to point op til andenpladsen.


Lorient
Nice
Ligue 1


























