2024-06-12 10:24:36

Dolberg leger med tanken: Vil elske at møde SIF

Silkeborg kan ende med at løbe ind i Anderlecht i Europa, og det håber Kasper Dolberg på. Han fulgte pokalfinalen tæt og har tænkt på, om han en dag skal hjem.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Freudenstadt
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCK

1 - 0

SIF

På en restaurant i Belgien sidder tre holdkammerater, men den ene har også tankerne et andet sted.

Silkeborg vandt for godt og vel en måned siden pokalfinalen mod AGF, og den fulgte Kasper Dolberg tæt.

- Vi var faktisk ude at spise med ’Del’ (Delaney, red.) og Ludwig Augustinsson, så jeg sad og så den på telefonen.

- Jeg gik lige en tur med barnevognen og sådan lidt en gang imellem for at få det hele med, siger Dolberg med et smil til Bold og den øvrige presse.

Fordi Silkeborg triumferede, indløste den midtjyske klub også billet til Europa League-kvalifikationen.

Her er Dolbergs Anderlecht også at finde, så hvis SIF klarer sig videre til playoff, kan det blive til et møde med barndomsklubben.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Dolberg leger med tanken: Vil elske at møde SIF
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det vil jeg elske, siger Dolberg og uddyber:

- Jeg er fra Silkeborg og har ikke spillet på Jysk Park endnu, så det gad jeg da godt prøve. SIF betyder meget for mig. Det var der, jeg fik min fodboldopdragelse og brugte mange år.

- Jeg har lært mange trænere og spillere at kende der, som jeg stadig snakker med. Det er en fed klub, siger Dolberg.

Tror du, vi får dig at se i en Silkeborg-trøje en gang i fremtiden?

- Det ved jeg ikke. Jeg synes, det er svært at sige. Jeg har da tænkt på det nogle gange, men man ved jo aldrig, siger Dolberg, der i 2015 forlod Silkeborg for at tage til Ajax.

Nu 26-årige Dolberg har i den forgangne sæson scoret 15 sæsonmål for Anderlecht.

De præstationer har medført, at han nu er samlet med landsholdet i Freudenstadt, hvor forberedelserne til EM er i fuld sving.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCK

1 - 0

SIF

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce