Nicklas Helenius blev søndag eftermiddag tidlig målscorer, da han efter bare fem minutter bragte AaB foran ude mod AC Horsens.
I forbindelse med scoringen blev Helenius ramt i ansigtet af Horsens-målmand Matej Delac, som efterfølgende blev tildelt en advarsel.
Helenius måtte udgå fra kampen, og han mente, at Delac burde have fået et rødt kort for slaget i ansigtet.
I et interview med Discovery+ forklarer dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt sine overvejelser om episoden. Du kan se hele indslaget øverst.
- Helenius spiller bolden, men jeg ser to spillere, som går efter bolden. Delac kommer for sent i forsøget på at spille bolden og rammer med en åben hånd.
- Intensiteten går for mig ned, fordi det er en åben hånd. Det er et redskab og ikke et våben, som vi kalder det i lovtermer.
- Hvis han var kommet med en knyttet hånd, havde det gjort en stor forskel. Så tror jeg, jeg havde skiftet farve. Men når jeg ser den, er det for mig et redskab og et gult kort.
Hvis Helenius havde headet forbi, havde det så stadig været et gult kort?
- Ja, så havde det også været et gult kort. Det er ikke en oplagt scoringschance, hvis han havde headet forbi, for så havde han haft muligheden for at score. Hvis han havde lavet en aflevering til sig selv, havde det været et rødt kort, forklarer Daugbjerg Burchardt til Discovery+.
Helenius ville i pausen have haft et rødt kort til Delac, det kan du læse mere om her.
AaB endte med at vinde opgøret 4-0, dermed er afstanden mellem de to klubber nu kun fem point.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AaB
AC Horsens
3F Superliga




































