Super Cup -Dommer skal forklare VAR-domme i Ajax-PSV
2019-07-25 11:52:53
Foto: Getty Images

Dommer skal forklare VAR-domme i Ajax-PSV

Den hollandske Super Cup-finale mellem PSV og Ajax på lørdag bliver prøveklud for nye tiltag i forbindelse med VAR-systemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I Holland har man én sæsons erfaring med VAR-systemet, der som bekendt kommer til Superligaen fra sæsonen 2020/21.

Og lørdagens Super Cup-finale mellem Ajax og PSV i Amsterdam vil fungere som prøveklud i forbindelse med et par VAR-justeringer, der skal forbedre kommunikationen med tilskuerne.

Således vil stadionets storskærme blive brugt til at informere om, hvad dommeren i VAR-situationer kigger efter, og efterfølgende vil de også blive brugt til at uddybe kendelsen.

Derudover skal dommeren i lørdagens finale også via stadionets lydsystem forklare sin beslutning til tilskuerne, når han har truffet sin beslutning.

Det hollandske forbund KNVB vil afhængigt af lørdagens forsøg teste 'on-field-annonucement' igen i pokalturneringens kvartfinaler og frem i den kommende sæson.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce