2024-09-06 02:01:46

Dorgu efter drømmedebut: Det er surrealistisk

Patrick Dorgu har stadig svært ved at forstå, at han endte med at få en drømmedebut for Danmark, hvor han scorede på sin første berøring.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 1. runde

FT

DAN

2 - 0

SCH

52'
00
Nico Elvedi
Rødt kort
82'
10
Patrick Dorgu
Mål
87'
10
Granit Xhaka
To gule kort
90'
20
Pierre-Emile Højbjerg
Mål

Hvor kom han lige fra?

Ud af ingenting stjal Patrick Dorgu alle overskrifterne, da han blev indskiftet til sin debut for landsholdet og scorede et mål i 2-0-sejren over Schweiz.

Han bragte Danmark foran. På hans første boldberøring. Efter kun 47 sekunder.

Det var en helt vild aften for det 19-årige stortalent, og derfor var smilet da også stort hos Dorgu efter kampen.

- Jeg har det super dejligt. Det er godt at få tre point og score.

- Det er stadig lidt surrealistisk, men det var fedt.

Artiklen fortsætter efter billedet

Nations League A -Dorgu efter drømmedebut: Det er surrealistisk
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvad gik der gennem hovedet på dig, da du havde scoret?

- Jeg tænkte bare på at juble. Men jeg så, at der var lidt tumult bag mig, da folk begyndte at slås. Jeg vidste ikke lige, om der var mål eller ej. 

- Men det var dejligt at få det bekræftet, siger Patrick Dorgu med verdens største smil.

Patrick Dorgu varmede op flere gange, hvor han dog måtte se andre komme i aktion for Danmark.

Men i det 81. minut blev Dorgu endelig kaldt hen til bænken af landstræner Lars Knudsen.

- Der blev jeg spændt, men jeg var bare glad for at få chancen. Jeg prøvede bare, da jeg kom ind, at gøre det så godt som muligt. 

- Jeg prøvede ikke at tænke på, at det er min debut. Jeg prøvede bare at levere ligesom i hver kamp.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Det var dog anderledes inden kampen, hvor Dorgu fik lov til at opleve Parkens historiske vingesus.

- Når man var på vej på banen, så tænkte jeg ikke så meget på det, men inden kampen startede, var det fedt at se.

Den vilde debut kom ikke kun bag på Dorgu selv.

Resten af landsholdet var også imponeret, hvor flere har taget fat i Dorgu efter kampen.

- Jeg har også fået lidt røg. Folk har sagt tillykke, mens at de også har sagt, at det var lidt mærkeligt, at jeg scorede med højre, når det ikke har været så godt til træning, griner Patrick Dorgu.

Men denne gang virkede højreskøjten, da Patrick Dorgu stemplede ind på landsholdet med manér.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 1. runde

FT

DAN

2 - 0

SCH

52'
00
Nico Elvedi
Rødt kort
82'
10
Patrick Dorgu
Mål
87'
10
Granit Xhaka
To gule kort
90'
20
Pierre-Emile Højbjerg
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce