2026-01-25 19:25:44

Dorgu strålede i dramatisk United-triumf på Emirates

Patrick Dorgu scorede på imponerende vis, da Manchester United vandt 3-2 mod Arsenal søndag aften. Afslutningsvist blev danskeren skadet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 23. runde

FT

ARS

2 - 3

MUN

29'
10
Lisandro Martinez
Selvmål
37'
11
Bryan Mbeumo
Mål
50'
12
Patrick Dorgu
Mål
84'
22
Mikel Merino
Mål
87'
23
Matheus Cunha
Mål

Michael Carricks Manchester United stod over for en svær opgave søndag i Premier League.

På udebane var ligaens tophold Arsenal modstanderen, og det var også hjemmeholdet, som kom stærkest fra start.

Mikel Artetas mandskab dominerede indledningsvist, og efter en halv time kom kampens første scoring.

Martin Ødegaard sendte et indlæg dybt ind i feltet, hvorefter Uniteds Lisandro Martinez på uheldigvis sendte bolden i eget net, og så kunne jublen bryde løs på Emirates.

Men der gik ikke længe, inden United svarede tilbage.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Dorgu strålede i dramatisk United-triumf på Emirates
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Otte minutter senere fejlede Martin Zubimendi i Arsenal-defensiven, og han fik sendt bolden hen til Bryan Mbeumo, som køligt sendte bolden forbi David Raya.

1-1 ved pausen.

Dorgu tager teten
Anden halvleg blev fløjtet i gang, og der gik blot fem minutter, inden danske Patrick Dorgu gik forrest.

Landsholdsspilleren tog en bold fra Bruno Fernandes til sig, hvorefter han benhårdt bragede den via overliggeren og ind i mål fra kanten af feltet. En scoring, som du kan se øverst i artiklen.

2-1 til United og pres på Arsenal.

Arsenal kom hurtigt frem i banen, og de sad på spillet, mens United kæmpede.

Og med syv minutter igen kom forløsningen for hjemmemandskabet. En dødbold kom ind i feltet, hvor den blev skudt rundt, og i sidste ende røg den i nettet, da Mikel Merino fik foden på kuglen.

Men 2-2-resultatet holdt ikke længe. Få minutter senere løb indskiftede Matheus Cunha frem i banen, og fra kanten af feltet skød han hårdt, præcist og lavt bolden forbi Raya.

3-2 blev kampens endelige resultat, og United hopper op i top-4. Dog måtte de også se Patrick Dorgu gå skadet fra banen sent i opgøret.

Arsenal fører Premier League med fire point ned til Manchester City og Aston Villa.

Podcast Cover

Brøndby-boss beskyldes for løftebrud

Hattrick | Afsnit 95

Brøndbys nye rekrutteringschef er havnet i modvind i Sverige efter nye beskyldninger i en bog om agentbranchen.

Læs mere
-16:27

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 23. runde

FT

ARS

2 - 3

MUN

29'
10
Lisandro Martinez
Selvmål
37'
11
Bryan Mbeumo
Mål
50'
12
Patrick Dorgu
Mål
84'
22
Mikel Merino
Mål
87'
23
Matheus Cunha
Mål
Annonce

70 kommentarer

Se kommentarer
Annonce