

Lørdag var det blevet tid til det 198. derby i historien mellem rivalerne fra Manchester United og Manchester City.
Det var med Michael Carrick på bænken, da han for nylig blev udnævnt som midlertidig cheftræner i Manchester United, og han fik en god start.
Hjemme på Old Trafford var Patrick Dorgu og co. stærkt spillende og kom frem til flere store muligheder.
Efter få minutter var Harry Maguire tæt på at åbne ballet med en scoring, da han steg højest på et hjørnespark. Desværre for United, ramte bolden kun overliggeren.
Dorgu var også ved at få hjemmebanen i Manchester til at eksplodere, da han kom frem til en stor chance i feltet, men City-keeper Gianluigi Donnarumma var klar med en flot redning.
Det var faktisk billedet på kampen, at Donnarumma gang på gang blev Citys redning, som gennem perioder af kampen var helt i knæ.
Artiklen fortsætter efter billedet

I slutningen af første halvleg sendte Amad Diallo og Bruno Fernandes desuden bolden i mål, men begge gange blev scoringerne annulleret for en offside.
Old Trafford går amok
Gæsterne fra Manchester City havde ikke meget at skyde med, og derfor var det fortsat Manchester United, der var farligst.
Efter 57 minutter troede alle på Old Trafford, at Michael Carrick og co. var kommet foran, men igen stemplede Gianluigi Donnarumma ind.
Først sendte Amad Diallo et godt skud afsted, som italieneren fik reddet, inden Casemiro kom frem til en kæmpe chance tæt under mål.
Men på en eller anden måde fik en liggende Donnarumma afværget igen med en vild fodparade, og derfor holdt han ene mand City i live i kampen.
Men kort tid efter kom forløsningen så, da Old Trafford kunne gå amok.
Manchester United slog til på en omstilling, hvor Bruno Fernandes drev bolden frem og spillede den videre til Bryan Mbuemo.
Den tilbagevendte angriber viste klassen, da han bankede bolden mod det lange hjørne og bragte United-mandskabet foran med 1-0.

Dorgu strålede
Det blev bedre endnu for hjemmeholdet.
Patrick Dorgu spillede en stor kamp, og han blev belønnet i slutfasen, da sparkede Manchester United på 2-0.
Indskiftede Matheus Cunha smed et indlæg i feltet fra højre side, hvor Dorgu udnyttede, at Rico Lewis stod og sov. Danskeren kom derfor først på bolden og banke den ind i netmaskerne.
Scoringen skabte stor jubel blandt United-fansene, mens at Michael Carrick også hoppede og dansede ude på sidelinjen.

Sikke en forløsning for United og ikke mindst Michael Carrick, som ikke kunne have drømt om en bedre start som cheftræner for Manchester United.
Det var tæt på at blive 3-0 til United, men endnu engang blev City reddet af træværket, da Amad Diallos skud ramte stolpen.
Desuden fik United for tredje gang i kampen annulleret et mål for offside, da Mason Mount i overtiden sendte bolden i mål.
Det endte derfor med en 2-0-sejr til Manchester United, som i den grad satte Manchester City på plads i Premier League.

Riemers nye kaniner
Hattrick | Afsnit 87Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser.
Læs mere
Manchester City
Manchester United
Premier League





































