Bundesliga -Dortmund fyrer Thomas Tuchel
2017-05-30 13:22:20
Foto: Getty Images

Dortmund fyrer Thomas Tuchel

Thomas Tuchel har fået sparket i Bundesliga-klubben Dortmund. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Dortmund meddeler, at man har afbrudt samarbejdet med cheftræner Thomas Tuchel, som har været i klubben siden sommeren 2015.

Tuchel havde kontrakt frem til sommeren 2018, men klubben har altså nu besluttet sig for at sende den 43-årige tysker på porten.

Dortmund endte sæsonen på tredjepladsen i Bundesligaen, mens man i Champions League nåede frem til kvartfinalen, hvor Monaco agerede stopklods. I den tyske pokalturnering gik man hele vejen og tog pokalen.

Thomas Tuchel har tidligere været træner i Mainz, mens han i Augsburg var omkring andetholdet og ungdomsafdelingen.

Annonce
Annonce

44 kommentarer

Se kommentarer
Annonce