





Mohamed Salah, Aral Simsir og resten af Trabzonspors spillere skal have ny træner – i hvert fald hvis det står til hovedpersonen.
Torsdag aften blev den storsatsende tyrkiske klub smadret ud af Europa League-playoff med et 0-4-nederlag ude mod ungarske Ferencvaros, som dermed vandt hele 5-0 samlet. Tyrkerne fik to røde kort.
På direkte tv efter kampen annoncerede Trabzonspor-træner Fatih Tekke noget opsigtsvækkende sin opsigelse.
- Jeg siger dette ærefulde hverv op. Dette nederlag kan ikke acceptere. Uheld kan accepteres, men ikke det her. Jeg kan ikke sove sådan her, bliver Fatih Tekke blandt andet citeret for.
"HERKES HAKKINI HELAL ETSİN” Fatih Tekke: Çok onurlu bir görevden istifa ediyorum. Bugünkü mağlubiyet kabul edilir bir şey değil. Talihsizlikler ve şanssızlıklar hepsi kabul edilir ama ben bunu kabul edemem. Böyle de uyuyamam. Herkes hakkını helal etsin. Biz elimizden…
— TV100 (@tv100) August 27, 2026
Men et par timer senere kom Trabzonspor med en kontramelding.
- Vores cheftræner Fatih Tekke har besluttet at sige op i sine følelsers vold efter nederlaget til Ferencvaros. Bestyrelsen accepterer ikke opsigelsen.
- Fatih Tekke fortsætter i sin rolle som cheftræner og vil stå i spidsen for vores hold mod Ahmedspor, skriver klubben med henvisning til udekampen i den tyrkiske liga på mandag.
48-årige Fatih Tekke har stået i spidsen for Trabzonspor siden marts 2025 og står i 61 kampe noteret for et pointsnit på 1,95.
Klubben må nu tage til takke med Conference League-deltagelse.
Både Mohamed Salah og Aral Simsir er kommet til klubben denne sommer.
KAMUOYUNA DUYURUTeknik Direktörümüz Fatih Tekke, Ferencvaros karşılaşmasının ardından yaşanan mağlubiyetin oluşturduğu duygusal yoğunlukla istifa kararı almıştır.Trabzonspor Yönetim Kurulu olarak, Teknik Direktörümüz Fatih Tekke’nin istifa kararı kabul edilmemiştir.Fatih… pic.twitter.com/3m9zibPC8M
— Trabzonspor (@Trabzonspor) August 27, 2026


Trabzonspor
EL-kval
























