Anders Dreyer stjal endnu engang alle overskrifterne for San Diego FC.
Tirsdag morgen dansk tid var danskeren på pletten, da han sendte San Diego FC i Western Conference-finalen med sin scoring i sejren på 1-0 mod Minnesota United.
Og sikke et mål af Dreyer.
Dreyer modtog bolden i feltet efter en fremragende hælaflevering af Conrey Baird, men danskerens mål var ligeså flot.
Dreyer valgte simpelthen at smadre bolden ind i netmaskerne, og det var da også det, som han havde i tankerne i skudøjeblikket.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg skulle ramme den så hårdt som muligt og give målmanden mindst mulig chance. Jeg ramte den meget godt og havde en god følelse. Det var godt at se den gå ind. Sikke en aflevering af Conrey, siger Anders Dreyer til MLS Wrap-Up.
Det var et vigtigt mål for Dreyer, som nu kan se frem imod en stor finale.
- Det betyder meget. Vi er i finalen nu. Det var ikke pænt i dag. Vi vidste, at det ville blive svært mod Minnesota. Banen var ikke perfekt, men vi arbejdede hårdt og fik 1-0-målet, og det var nok.
I Western Conference-finalen skal Anders Dreyer og San Diego FC op imod Vancouver Whitecaps, som ledes af Jesper Sørensen.

Major League Soccer
































