

Anders Dreyer virker ustoppelig for San Diego FC.
Danskeren indtog den helt store hovedrolle, da klubben natten til søndag dansk tid vandt 2-0 over Sporting Kansas City.
Den danske angriber både scorede og leverede en assist. Vi starter med med det sidste.
Efter 24 minutter fik Hirving Lozano tacklet sig til bolden, sendte den hurtigt over til Anders Dreyer, som fluks sendte den tilbage. Lozano hamrede til bolden fra lang afstand og bum, så stod det 1-0 til gæsterne.
Voldsomt flot mål af San Diego FC.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dreyer fordoblede gæsternes føring med tyve minutter tilbage, da han blev spillet fri inde i værternes felt.
Danskeren havde her ingen problemer med at sende bolden forbi Sporting Kansas-keeperen og ind i nettet.
Resultatet betyder, at San Diego FC fortsat ligger nummer et, mens Sporting Kansas City er nummer 13.
Anders Dreyer har nu scoret 12 mål og 14 assists i sæsonen.
Jeppe Tverskov spillede desuden hele kampen for San Diego FC.

Sporting Kansas City
Major League Soccer
San Diego FC



































