2025-09-06 08:15:00

Dreyer utilfreds med egen præstation: Op til Brian

Anders Dreyer var ikke tilfreds med sin egen præstation mod Skotland, og han mener, det er op til Brian Riemer at vurdere, om andre offensive spillere skal i aktion fra start mod Grækenland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 1. runde

FT

DAN

0 - 0

SKO

Anders Dreyer spillede sin bare sjette A-landskamp, da det endte 0-0 mod Skotland i det første opgør i VM-kvalifikationen. 

Offensivspilleren startede i fraværet af Gustav Isaksen, der har været ramt af kyssesyge, og han gik ind til kampen mod skotterne med masser af selvtillid. 

Han er netop blevet kåret til månedens spiller i MLS, hvor han til daglig spiller for San Diego, og han står indtil videre noteret for 14 mål og 18 oplæg - set over hele sæsonen. 

Men indsatsen i Parken fredag aften var ikke god, mener Anders Dreyer selv.

- Ikke helt, nej. Det tør jeg godt at sige. Jeg er ikke helt tilfreds med min egen præstation, men sådan er fodbold nogle gange. Det går op og ned. 

- Jeg ville gerne have været mere på bolden. Især på den sidste tredjedel. Vi har en masse boldbesiddelse i kampen, og vi kunne måske godt have tvunget bolden lidt mere ind i mellemrummet og ud på kanten, fortalte den 27-årige dansker, der vil lade det være op til landstræneren, om der skal skiftes på de offensive positioner, når Grækenland venter på mandag.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM kval. UEFA -Dreyer utilfreds med egen præstation: Op til Brian
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

- Det er op til Brian, hvad han tænker, og så tager man den derfra.

Landstræneren blev da også foreholdt Anders Dreyers præstation i fraværet af Gustav Isaksen, men Brian Riemer ville ikke hænge én spiller ud. 

- Det vil være unfair. Det er ikke en spiller i dag, der er skyld i, om vi har succes med vores offensive aktioner eller ej. 

- Men der er ingen tvivl om, at Gustav har nogle styrker en-mod-en. Uden at sammenligne ham med de øvrige. Det er jo det, alle store hold higer efter at få. En spiller, der kan sætte sin direkte modstander, så det er også derfor, vi har været glad for at have Gustav med i de andre kampe. 

- Men det hold, vi sætter på banen i dag... Vi skulle have klaret vores opgave bedre.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet

Hattrick | Afsnit 135

Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.

Læs mere
-7:20

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 1. runde

FT

DAN

0 - 0

SKO

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce