2022-01-24 21:30:00

DS-klub henter Ishøj-spiller: Passer perfekt

Carsten Salomonsson, der er sportschef i Tårnby FF, oplyser til LigaBold.dk, at Amager-klubben har hentet Yassin Aharrar tilbage efter et halvt år i Ishøj. Sportschefen mener, at han passer perfekt ind.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tårnby FF har allerede hentet hele seks spillere i denne vinterpause blandt andre Ishøj-profilen Mikkel Reimer-Gadby, men nu får klubben en syvende tilgang.

Der er tale om en gammel kending i form af 22-årige Yassin Aharrar, der for et halvt år siden skiftede fra netop Tårnby FF til Ishøj IF.

Nu er Aharrar dog tilbage i Tårnby FF, oplyser Tårnby-sportschef Carsten Salomonsson til LigaBold.dk.

- Han savner omklædningsrummet og det hele herude, og vi har haft nogle lange snakke, og vi er blevet enige om, at han kommer ud til os. Han har også været lidt skadet i det halve år i Ishøj, hvor han rev nogle ledbånd over i anklen, men han er helt klar nu.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -DS-klub henter Ishøj-spiller: Passer perfekt
Foto: Tårnby FF

- Han er en virkelig god dreng, og han passer perfekt i vores omklædningsrum. Vi lægger sindssygt meget vægt, at spillerne passer ind i omklædningsrummet. Det er vores førsteprioritet, når vi henter folk ind. Det er et fantastisk rum, hvor alle kan med alle, og det skal ikke ødelægges, siger Carsten Salomonsson til LigaBold.dk.

Sportschefen pointerer, at han regner med, at Aharrar kan give Tårnby-holdet en masse speed. Han har tidligere vist sit værd i Tårnby FF-trøjen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Han var rigtig, rigtig god for os i foråret som kant, hvor han var både målfarlig, hurtig og driblestærk. Det er også derfor, at jeg tror, at Ishøj tog ham på det tidspunkt. Det glæder vi os til at få tilbage, plus at han er et fantastisk sød fyr, siger Carsten Salomonsson til LigaBold.dk.

Yassin Aharrar fik seks kampe for Ishøj i Danmarksserien Pulje 1 og leverede et mål.

Tårnby FF er nummer to i Danmarksserien Pulje 2, hvor Salomonsson og co. har fire point op til AB Tårnby på førstepladsen.

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0