Skotland -Dundee United lejer Thomas Mikkelsen
2018-01-20 11:31:09
Foto: Getty Images

Dundee United lejer Thomas Mikkelsen

Dundee United har hentet Thomas Mikkelsen tilbage på klubben på en lejeaftale, som løber frem til sommer. Han skfiter fra Ross County.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Thomas Mikkelsen har spillet ni kampe for Ross County i den skotske liga i denne sæson, men i de seneste otte kampe har han ikke fået et eneste sekund - og nu bliver han lejet ud til Dundee United.

Dermed er Thomas Mikkelsen tilbage i klubben, hvor han i sidste sæson havde rigtig fin succes.

Angriberen, som tidligere har tørnet ud for Vejle Boldklub, FC Fredericia og OB, scorede otte kasser i 27 kampe for Dundee United i sidste sæson - blandt andet afgjorde han finalen i den pokalturnering, der hedder Challenge Cup.

Thomas Mikkelsen bliver dermed holdkammerat med Emil Lyng, som tidligere i januar skiftede fra islandsk fodbold til Dundee United. 

Angriberens lejeaftale gælder frem til sommer.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce