
Orkun Kökcü skiftede i sommer til Benfica fra Feyenoord for omkring 186 millioner kroner.
I den portugisiske storklub drømte midtbanespilleren om en fremtræden rolle på den offensive midtbanespiller, men det føler han ikke, han har fået.
I et interview med De Telegraaf lagde Benfica-spilleren ikke fingrene i mellem.
Han er skuffet over ikke at blive brugt længere fremme på banen, som han føler, han blev lovet.
Han sagde blandt andet følgende.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Min situation her hos Benfica er ikke, hvad jeg forventede.
- Roger Schmidt fortalte mig, at jeg ville have en lignende rolle, som den jeg havde i Feyenoord, hvor jeg var vigtig med mine afleveringer, og hvor jeg altid kunne gå med frem, og det sker ikke.
Schmidt blev spurgt ind til interviewet på et pressemøde lørdag, hvor han gjorde det klart, at han ville læse interviewet, før han ville tage stilling til det.
Det havde han så gjort før søndagens kamp mod Casa Pia, og det er endt med konsekvenser for Kökcü.
Han var nemlig ikke en del af truppen, som fik en smal 1-0-sejr på udebane.
Fremtiden er dermed usikker for 23-årige Kökcü, som står noteret for 34 kampe, tre mål og ti assists i Benfica-trøjen.


Benfica
Casa Pia AC
Primeira Liga

































