Julestemningen har formentlig ikke været ret god hos Wolverhampton.
17 kampe inde i Premier League-sæsonen har klubben endnu ikke vundet en kamp og er isoleret på sidstepladsen.
I denne artikel ser vi nærmere på de bekymrende tal bag nedturen.
Lad os starte med at få det basale på plads. Wolves har efter 17 spillerunder samlet bare to point i Premier League.
Den 20. december tabte Wolves 0-2 mod Brentford og tangerede således Sheffield Uniteds kedelige rekord fra 2020. De to mandskaber har nu rekorden for flest kampe uden sejr i starten af en Premier League-sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den statistik skal vende, hvis Wolves skal undgå at blive det dårligste hold nogensinde i Premier League. I øjeblikket er Derby indehaver af den rekord med bare 11 point i 2007/2008-sæsonen.
Lige nu er pointsnittet for Wolves 0,11, mens Derby i sin tid spillede en hel sæson med et pointsnit på 0,29.
I denne sæson har Wolves indkasseret 37 mål i 17 kampe, hvilket er flest af alle hold i ligaen. Det er i sig selv kritisk, men det er endnu værre i den modsatte ende af banen. Her er det bare blevet til ni mål, hvilket er otte færre end Nottingham Forest, som er næstdårligst.
Wolves-offensiven har underpræsteret markant, når man kigger på Premier Leagues tal for expected goals. Her er bundproppen næstsidst med en xG på 14,88. Kun Sunderland er dårligere med en xG på 14,7. Oprykkerne har dog præsteret at score 19 mål.
Wolves valgte tidligere på sæsonen at tage konsekvensen af de dårlige resultater ved at fyre Vitor Pereira som cheftræner. Han blev senere erstattet af Rob Edwards, men den tidligere Middlesbrough-træner har fortsat til gode at vinde sit første point efter seks kampe.
Statistikkerne er dyster læsning, men det bliver ikke meget bedre, når man kigger på det kommende kampprogram.
Inden nytår venter to udekampe mod henholdsvis Liverpool og Manchester United. Efter de to kampe er sæsonen halvvejs færdigspillet.
Du finder stillingen i Premier League her.
Kilder: Opta, Premier League og The Guardian.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mereGør Premier League endnu sjovere!
Tror du, du har styr på stjerner, start 11'ere og styrkeforhold i Premier League? I Premier Manager sammensætter du dit eget managerhold, dyster mod venner og får noget på spil i hver eneste kamp – også de kedelige, du normalt bare har kørende i baggrunden.
Vælg dine spillere, ram plet og vind håneretten over venner og kollegaer i Premier Manager. Spillet starter 16. januar 2026 – sæt dit gratis hold i dag.
Med Bold+ får du eksperttips til hver runde fra Andreas Vidførle og Klubhuset.

Wolverhampton
Premier League




























