Den 31-årige schweiziske landsholdsspiller Blerim Dzemaili er tilbage i Bologna, oplyser klubben på Twitter.
Midtbanespilleren har været lejet ud til den canadiske MLS-klub Montreal Impact, men har altså nu valgt at vende tilbage til Serie A-klubben.
- Jeg har truffet beslutningen af personlige årsager og takker bestyrelsesformanden for hans forståelse. På trods af alt har jeg haft seks fantastiske måneder i Canada, hvor jeg fandt fodboldglæden, siger Dzemaili til Bolognas Twitter-profil.
Dzemaili har spillet 33 kampe for Bologna og det har kastet ni mål og tre assists af sig. I Montreal blev det til 25 kampe, otte mål og 12 assists. Han har tidligere været i klubber som Galatasaray, Torino, Parma, Napoli og Zürich



Bologna
Serie A
CF Montreal






























