3F Superliga -Edison Flores er blevet væk fra AaB-træning
2018-07-19 12:37:08
Foto: Getty Images

Edison Flores er blevet væk fra AaB-træning

Nordjyske skriver, at Edison Flores ikke er mødt ind til træning i det nordjyske. Det skulle han ellers gøre i denne uge, og sportsdirektør Allan Gaarde siger, at forsinkelsen ikke er accepteret af klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Edison Flores skulle være mødt ind til træning i AaB nu, men peruvianeren er ikke i Aalborg - han har derimod forlænget sin ferie uden AaB's accept, skriver Nordjyske.

- Han er forsinket, men det er ikke en forsinkelse, vi har accepteret. Han har ikke fået lov til at blive væk i længere tid, men jeg er i dialog med Edison, og forhåbentlig ser vi ham snart i Aalborg igen, siger sportsdirektør Allan Gaarde til Nordjyske.

Edison Flores har været med Peru til VM i Rusland og fik derefter ferie. Han skulle dog være tilbage i denne uge, men han er altså udeblevet.

Den peruvianske stjerne skrev onsdag på Twitter, at han var på vej til at forlade Peru-hovedstaden Lima, og at han derfor ville invitere til autografskrivning onsdag aften.

Annonce

19 kommentarer

Se kommentarer
Annonce