Viborg FF kunne i weekenden præsentere den 31-årige ivorianer Serge Deble, og torsdag fortalte Deble til bold.dk, at Esbjerg fB og Lyngby blandt andet ville have Deble, som var transferfri.
Men den historie genkender Esbjerg fB-sportschefen Jimmi Nagel Jacobsen ikke.
Ifølge ham var Deble nemlig ikke interessant, selv om den vestjyske klub gentagne gange fik ham tilbudt.
Det siger Jimmi Nagel Jacobsen til bold.dk.
- Nej, det kan jeg ikke bekræfte. Det er korrekt, at vi har fået ham tilbudt mange gange, men hvis han har fået at vide, at vi var interesserede eller overvejede at tilknytte ham, tror jeg han har lyttet for meget til andre, siger Jimmi Nagel Jacobsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvorfor var han ikke interessant for jer?
- Han var ikke på vores liste over emner, og vi gik efter at få Kjartan (Finnbogason, red.) i hus. Det lykkedes vi med, og det var vi rigtig glade for.
I foråret skal Serge Deble altså tørne ud for Viborg FF, som er to point foran Esbjerg fB i toppen af 1. division.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Esbjerg fB
Viborg FF
Betinia Liga
































