2021-10-23 15:58:28

EfB-brøler: Debutant droppede i sidste sekund

Esbjergs debutant i målet Ramon ten Hove droppede fælt i det sidste sekund, da Fredericia vandt med 2-1 på Blue Water Arena.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 13. runde

FT

EFB

1 - 2

FCF

14'
1 0
Elias Sørensen
Mål
64'
1 1
Anders Holvad
Mål på straffe
90'
1 2
Alexander Jensen
Mål

Lørdag eftermiddag jagtede Esbjerg oprejsning fra 0-3-nederlaget i sidste runde af NordicBet Ligaen, da FC Helsingør satte dem på plads.

Den skulle komme mod FC Fredericia, der inden opgøret indtog en plads som tabellens nummer fire. 

Vestjyderne havde blot vundet tre kampe ud af 12, så sulten efter point var stor.

Esbjerg gav debut til den 23-årige keeper Ramon ten Hove fra start, mens den normale faste målmand Jeppe Højbjerg var bænket.

Fredericia havde sin topscorer Samson Iyede på toppen fra start, og han dannede duo med Kristian Kirkegaard.

Esbjerg gav hjemmepublikummet en fornøjelig start, da kun overliggeren stod i vejen for en tidlig scoring efter otte minutter. Situationen opstod efter et hjørnespark, og så samlede hjemmeholdet bolden op efter et dedikeret genpres, men afslutningen tog altså fra på træværket.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -EfB-brøler: Debutant droppede i sidste sekund
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Fem minutter efter var Mads Larsen på spil, da han afdriblede Fredericia-keeper, Alexander Nybo, men den 26-årige målmand kom tilbage og afværgede situationen.

Elias Sørensen satte ild i opgøret

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men galt gik det efter et lille kvarters spil for gæsterne. Mads Larsen drev gæk med Fredericia-forsvaret i højre side, og han fandt Elias Sørensen på kanten af feltet, der uproblematisk smækkede den fladt over i det lange hjørne. 1-0 til Esbjerg og Sørensens fjerde scoring i NordicBet Ligaen.

Scoringen satte gang i en god Esbjerg-periode. Spillerne var gode venner med bolden og kombinerede fint gennem Fredericias midtbane.

Der skulle gå 25 minutter, før Fredericia fik sendt et skud mod mål, men afslutningen fra Kirkegaard var forkølet, så debutantmålmanden ten Hove samlede bolden op uden problemer. Herfra begyndte gæsterne at røre på sig. Aggressionen blev intensiveret, og de fik flere folk med i feltet.

God Fredericia-afslutning på anden halvleg

Efter 35 minutter kom Samson Iyede frem til en afslutning, som Esbjerg afværgede på stregen. De kom tættere og tættere på en udligning.

Christian Tue Jensen forsøgte sig kort efter med et fremragende frispark et stykke udenfor feltet, men Esbjergs debutant i målet lavede en god redning og fastholdte føringen for sit hold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stillingen forblev uændret frem til pausen, selvom Fredericia sluttede de første 45 minutter af i kontrol.

Det første kvarter af anden halvleg forløb uden store højdepunkter. Det var, som om at kampen havde sat sig.

Men det skulle ændre sig. Netop indskiftede Steven Simpson var klodset i eget felt og lavede et straffespark, som Anders Holvad, der også lige var kommet på banen, sparkede ind bag ten Hove. 

Forløsende scoring for Fredericia, der altså bragte balance i regnskabet efter 64 minutters spil.

Målet gav virkelig Fredericia blod på tanden, og de gik ind i en periode, hvor de blev farlige. Både i åbent spil og på dødbolde.

Derfor måtte Esbjerg også spille med musklerne, og det resulterede i to advarsler på to minutter i kampens slutfase.

Og det gik helt galt for Esbjerg til sidst. Debutanten ten Hove droppede fælt, da Tue Jensen sparkede et frispark mod mål i fire minutters overtid.

I situationen ville ten Hove gribe bolden, men kom i stedet til at føre bolden ind i eget net.

Dermed sluttede det hele med et nederlag til Esbjerg, der ellers var foran i en stor del af kampen. De har nu tabte to kampe i streg og befinder sig på en ottendeplads. Fredericia-sejren sender dem op på 24 point, men de fastholder fjerdepladsen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 13. runde

FT

EFB

1 - 2

FCF

14'
1 0
Elias Sørensen
Mål
64'
1 1
Anders Holvad
Mål på straffe
90'
1 2
Alexander Jensen
Mål

15 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce