1. Division -EfB-profil: Hold øje med ung duo og Hölscher
Foto: efb.dk
2018-03-04 11:17:01
Foto: efb.dk

EfB-profil: Hold øje med ung duo og Hölscher

Mark Brink og Anders Dreyer kan blive vigtige for Esbjerg i foråret, mener backprofilen Jesper Lauridsen, der også har et godt øje til tyske Tim Hölscher.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Esbjerg tager søndag hul på sit forår, når Skive gæster Blue Water Arena, og vestjyderne lægger ikke skjul på, at de jagter en top tre-placering og bedre takter end i efteråret.

Backprofilen Jesper Lauridsen peger på et par unge gutter, når han skal pege på holdets mulige profiler i foråret.

- Jeg synes, unge folk som Anders Dreyer og Mark Brink er vokset med opgaverne og fortsat ser ud til at tage flere skridt. Det er to spillere, der kan afgøre kampene for os, og derfor kan de også blive meget vigtige i foråret, siger Lauridsen til bold.dk.

Også den 23-årige tysker Tim Hölscher ligner en gevinst, mener Lauridsen.

- Derudover har vi en ny spiller i Tim, som er kommet sent ind efter en periode uden kontrakt, og han ser umiddelbart rigtig spændende ud. Når han kommer i form, kan vi godt forvente noget af ham.

- Han kan spille alle de offensive pladser bag angriberen. Han er en teknisk god spiller, der både score og lægge til mål, og han bliver meget spændende at følge i foråret, siger Lauridsen.

Selv har Lauridsen, der som fast mand vandt mesterskabet med FC Midtjylland i 2015, mærket fremgang i sæsonen.

- Jeg skulle lige i gang efter at have været ude næste halvdelen af sidste sæson med en skade. Jeg døjede lidt med nogle eftervirkninger, men nu spiller jeg fast igen, og jeg fik banket rusten godt af i efteråret, føler jeg.

- Jeg er ved at være tilbage på det niveau, jeg gerne vil være på og skal bygge på nu, men i foråret er det vigtigste for os alle, at holdet præsterer godt, og at vi rykker op, siger venstrebacken.

Esbjerg og Skive dyster fra klokken 13.45.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce