2022-02-26 18:22:02

Effektive Aston Villa forværrede Brighton-stime

Et langskudsdrøn fra Matty Cash grundlagde en 2-0-sejr for Aston Villa, som lørdag tog alle tre point med hjem fra Brighton i en hårdt spillet kamp med ni advarsler. Brighton er nu uden både mål og sejr i tre kampe i træk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 27. runde

FT

BHA

0 - 2

AVL

17'
01
Matty Cash
Mål
68'
02
Ollie Watkins
Mål

Lørdag eftermiddag skulle Steven Gerrard og Aston Villa på besøg hos Brighton i en kamp i midten af Premier League-tabellen.

Voldsom trafikal trængsel på den britiske sydkyst lørdag eftermiddag medførte, at kampen blev udskudt med en halv time, og det var derfor først klokken 16:30, at de to hold tørnede sammen.

Her blev det til en Aston Villa-føring efter 17 minutters spil, og det mål stod backen Matty Cash for.

Den polske landsholdsspiller fik bolden på kanten af feltet, og med et glimrende langskud kunne han udplacere Robert Sanchez i Brighton-buret til stillingen 1-0.

Efter målet fejrede Cash, som sendte en opmuntrende hilsen om at forblive stærk til landsholdskollegaen og Dynamo Kiev-spilleren Tomasz Kedziora, der befinder sig i den ukrainske hovedstad trods Ruslands invasion af landet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Effektive Aston Villa forværrede Brighton-stime
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Der var tænding på i opgøret, og et par gange i første halvleg var der optræk til skærmydsler mellem de to mandskaber. Den ene af gangene kostede det en advarsel til både Leandro Trossard og Douglas Luiz. I alt trak Aston Villa fire advarsler før pausefløjtet.

Kort efter føringsmålet var Neal Maupay tæt på at bringe balance i regnskabet, men trods godt opspil fra Alexis Mac Allister sparkede franskmanden akkurat bolden over.

Dermed var stillingen fortsat 1-0 til Aston Villa efter 45 minutters spil.

Watkins-kasse satte punktum for Villa

Fem minutter inde i anden halvleg var Philippe Coutinho tæt på at udbygge føringen for gæsterne.

Et frispark på kanten af feltet havde kurs mod den nærmeste stolpe, men selvom bolden dykkede drilsk, var Robert Sanchez på plads med en flot redning.

Brighton kom mere og mere med i opgøret, men alligevel ulmede 2-0-scoringen for Aston Villa, og halvvejs i halvlegen kunne Ollie Watkins sikre den til Gerrards tropper.

En lang bold fra Tyrone Mings snød Lewis Dunk, og alene med Sanchez var der ingen slinger i valsen for Watkins, som med et hårdt, fladt spark kunne tegne sig for sin sjette sæsonscoring.

Målet lagde en dæmper på kampen, men alligevel burde Danny Welbeck have bragt Brighton tilbage i opgøret, da han headede bolden kort forbi mål helt umarkeret.

Det blev dog ikke til mere, og i stedet kunne Aston Villa fejre tre vigtige udebanepoint, og derfor kunne The Villans spille sig indenfor tre point af netop Brighton.

Brighton er ovenpå 0-2-nederlaget nu uden mål i tre kampe, som ligeledes har udløst tre nederlag.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 27. runde

FT

BHA

0 - 2

AVL

17'
01
Matty Cash
Mål
68'
02
Ollie Watkins
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce