



Aston Villa var på besøg på Stadio Renato Dall’Ara, hvor de mødte Bologna, og her var der ingen slinger i valsen for Unai Emerys tropper.
Villa vandt det første opgør i Europa League-kvartfinalen med 3-1.
Gæsterne dominerede kampen fra start, hvor danske Jens Odgaard sad på bænken for Bologna. Han kom ind slutminutterne for værterne.
Kort før pausen bragte Villa sig foran.
Efter 44 minutter sendte Youri Tielemans et hjørnespark ind i feltet, hvor Ezri Konsa steg til vejrs og headede bolden hårdt i mål i højre side.
Artiklen fortsætter efter billedet

I anden halvleg blev det endnu værre for det italienske mandskab.
Ollie Watkins udnyttede en fejl i Bologna-forsvaret og gjorde det til 2-0 med en sikker afslutning.
I anden halvleg pressede Bologna på, hvor de havde adskillige muligheder for at reducere, og det blev også til en realitet i de døende minutter.
Jonathan Rowe reducerede for hjemmeholdet kort før slutfløjtet.
Men Watkins var ikke færdig med at markere sig som en af kampens store profiler.
Tielemans var endnu en gang i oplæggerrollen, der assisterede Watkins til 3-1.
Villa fik et udmærket udgangspunkt før returen i næste uge, som afvikles i Birmingham.
Villa møder i weekenden Nottingham Forest i Premier League.
Forest var selv i aktion i Europa League, hvor kampen endte 1-1 mellem englænderne og FC Porto.
Den tredje EL-kamp stod mellem Freiburg og Celta Vigo, og her vandt sidstnævnte hold kampen med 3-0.

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England
Hattrick | Afsnit 136Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.
Læs mere
Aston Villa
Bologna
Europa League
































