2022-06-20 14:30:02

Efter 13 år i DS-klub: AB Tårnby henter profil

AB Tårnby forstærker sig med Greve-profilen Bjørn Paludan. Han forlader DS-klubben efter hele 13 år. Paludan siger til bold.dk, at han glæder sig til 3. division.

Artiklen fortsætter efter annoncen

AB Tårnby er ved at forberede sig til de kommende strabadser i 3. division, hvor mandskabet skal møde hold som VSK Aarhus, Middelfart og FA 2000. 

Amager-klubben har nu fået den første forstærkning på plads i form af Greve-viceanfører og profilen Bjørn Paludan. 23-årige Paludan siger til bold.dk, at han glæder sig til at prøve kræfter med 3. division.

- Jeg snakkede allerede med dem i vinter, da de kontaktede mig og spurgte, om jeg ville komme derud. Der spillede Greve stadig med om oprykning til 3. division, og det er en stor del af det i forhold til at prøve mig selv af på et lidt højere niveau. Tårnby virker også som en klub med nogle fede ambitioner, og det er nogle rigtig gode mennesker. Det er også megapositivt, siger Bjørn Paludan til bold.dk. 

Bliver mærkeligt

Paludan fortæller, at han kender et par af spillerne i AB Tårnby blandt andre målmand Yousuf Butt. Det bliver dog underligt for Paludan at tørne ud for en anden klub end Greve, da han har været i klubben, siden han var ti år.

- Det bliver mærkeligt. Jeg tror, at jeg startede i Greve, da jeg var ti år eller noget i den stil. Jeg har spillet ungdomsfodbold hele vejen op, og jeg fik debut som førstesenior i foråret 2017. Der er nogle rigtig gode mennesker i Greve, og jeg kender nærmest alle i og omkring klubben. Det bliver også lidt anderledes at komme ud til noget helt andet, hvor jeg nærmest ikke kender nogen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Efter 13 år i DS-klub: AB Tårnby henter profil
Foto: Martin Timm Holmstav/Greve

Hvordan bliver det at spille 3. division?

- Det glæder jeg mig helt vildt meget til. Jeg tror bestemt, at jeg er klar til det. Jeg tror, at det bliver rigtig sjovt, og jeg glæder mig til der sus for at komme ud mod nogle modstandere, hvor man virkelig kan blive udfordret, så det er også en stor del, så det glæder jeg mig meget til. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye AB Tårnby-spiller siger, at han er meget alsidig, og så har han en god fysik. 

- Jeg er en spiller, der har spidskompetencer i det fysiske og luftspillet rigtig meget. Jeg er den type, der godt kan lide kampe, hvor der bliver gået til den. Jeg er også en god spiller på bolden. Jeg er en omskolet midterforsvarer. 

- Jeg har spillet mange positioner blandt andet som otter i ungdomstiden, så jeg er en spiller, der kan tage temperaturen på kampen og holde fast i bolden, når det er nødvendigt, siger Bjørn Paludan til bold.dk. 

AB Tårnby vandt Danmarksserien Pulje 2 foran Tårnby FF. Mandskabet er derimod ude af Sydbank Pokalen efter et nederlag til Brønshøj. 

Paludan spillede 25 kampe for Greve i Danmarksserien i den netop overstående sæson.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0