


Barcelona føler sig i den grad snydt efter onsdagens Champions League-kvartfinale mod Atletico Madrid.
Episoden opstod kort efter pausen, da Atletico-keeper Juan Musso spillede bolden ud til Marc Pubill, som herefter tog den til sig med hånden.
Ifølge Hansi Flick var spillet allerede sat i gang, og derfor burde situationen have haft store konsekvenser: Et andet gult kort til Pubill og et straffespark til Barcelona.
Sådan lød kritikken fra cheftræneren efter opgøret.
Nu har Barcelona sågar indgivet en officiel klage til UEFA, lyder det torsdag på klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Klubben har anmodet om, at der åbnes en undersøgelse, at man får adgang til dommerkommunikationer, og - hvis det er relevant - at fejlene officielt anerkendes, og at de nødvendige foranstaltninger iværksættes.
- I samme ånd mener FC Barcelona, at det ikke er første gang i de seneste udgaver af UEFA Champions League, at uforklarlige dommerbeslutninger har haft en negativ effekt på holdet.
- Det har skabt en tydelig dobbeltstandard og forhindret klubben i at konkurrere på lige vilkår med andre hold, lyder det blandt andet.
Du kan se situationen øverst i videoen i denne artikel.
Atletico Madrid vandt opgøret 2-0.

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England
Hattrick | Afsnit 136Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.
Læs mere
Barcelona
Atletico Madrid
Champions League





































