Oprykning/Nedrykning -Efter drama: Nürnberg undgik nedrykning
2020-07-11 20:12:41
Foto: Getty Images

Efter drama: Nürnberg undgik nedrykning

Asger Sørensen og Nürnberg scorede i de døende sekunder i 1-3-nederlaget til Ingolstadt og Bjørn Paulsen lørdag. Dermed bliver Nürnberg i 2. Bundesliga. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. Bundesliga Oprykning/Nedrykning - anden finale

FT

ING

3 - 1

NÜR

53'
10
Stefan Kutschke
Mål
62'
20
Tobias Schröck
Mål
66'
30
Robin Krausse
Mål
90'
31
Fabian Schleusener
Mål

Der var et dramatisk opgør i vente, da Ingolstadt med Bjørn Paulsen i startopstillingen mødte Nürnberg, der havde Asger Sørensen med fra start, i returopgøret i nedrykningsplayoff-spillet. 

Ingolstadt kunne rykke op i 2. Bundesliga med en sejr, mens Nürnberg kunne blive i rækken med en samlet sejr.

Første opgør endte med 2-0 til Nürnberg hos Asger Sørensen og co., og derfor fandt lørdagens opgør sted i Ingolstadt.  

Nürnberg startede bedst ud i første halvleg og sad på begivenhederne i starten. Dog kom Sørensen og co. ikke frem til de helt åbne chancer.  

Ingolstadt stod solidt i defensiven, og derfor endte første halvleg med 0-0. 

Nürnberg vidste, at det ville se gevaldigt svært ud for Ingolstadt, hvis de kunne putte en enkelt bold i kassen. Det skulle dog gå langt fra sådan, for det var Bjørn Paulsen og Ingolstadt, der kom i front.  

Efter 53 minutter fik Ingolstadt et frispark og slog det tæt under mål. Her forsøgte Nürnberg-spillerne og målmanden at få bolden ud af feltet.  

Målmanden fik dog bokset bolden ud i ryggen på en medspiller, og så kunne Stefan Kutschke inde på stregen nemt sparke bolden i kassen til 1-0.

Det skulle blive værre for Nürnberg, for der skulle blot gå ni minutter, før at der stod 2-0 på måltavlen til Ingolstadt.  

Igen så Nürnberg-forsvaret passivt ud efter et frispark, og her stormede Tobias Schrock ind i feltet. Han kunne helt umarkeret heade bolden ind bag Christian Mathenia i Nürnberg-målet til 2-0.  

Så var det helt lige mellem de to hold, hvis man så over de to kampe.  

Den stilling holdt dog ikke længe, da Nürnberg-nedturen fortsatte. Fire minutter efter målet til 2-0, stod der 3-0 til Paulsen og co.  

Og det var også efter et frispark, at Nürnberg blev straffet. Robin Krausse satte hovedet på et hårdt frispark og fik drejet bolden helt op i krogen til 3-0 for Ingolstadt.  

Så var det Ingolstadt, der på dette tidspunkt var nyt hold i 2. Bundesliga, og så havde Nürnberg for alvor travlt.  

Nürnberg forsøgte sig med et par indskiftninger for at sætte skub i tingene, men Ingolstadt stod godt defensivt. 

Asger Sørensen og co. pressede på til sidst, men Ingolstadt og Bjørn Paulsen holdt stand. 

I de døende sekunder fik Nürnberg den forløsende scoring til 1-3 i det sjette minuts overtid ved Fabian Schleusener. 

En høj bold blev slået ind, og så dukkede han op og sendte bolden under Ingolstadt-målmanden til en kæmpe forløsning for Nürnberg-bænken.

Kampen endte med 3-1 til Ingolstadt. Dermed bliver Nürnberg i 2. Bundesliga på reglen om udebanemål, da de to kampe endte 3-3 samlet.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. Bundesliga Oprykning/Nedrykning - anden finale

FT

ING

3 - 1

NÜR

53'
10
Stefan Kutschke
Mål
62'
20
Tobias Schröck
Mål
66'
30
Robin Krausse
Mål
90'
31
Fabian Schleusener
Mål
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce