Erik Marxen er som bekendt skiftet til FC Nordsjælland, og derfor har Randers FC skullet udpege en ny anfører i klubben.
Dén beslutning har cheftræner Thomas Thomasberg nu truffet, og valget er faldet på Vito Hammershøy-Mistrati.
- Det er jeg utroligt glad og stolt over, for det er en ære at skulle bære anførerbindet i Randers FC, siger Mistrati.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er ikke noget, jeg har arbejdet målrettet henimod, men er noget, der er kommet meget naturligt med tiden. Jeg ser mig selv som en vigtig del af omklædningsrummet og på banen, og jeg tror samtidig, at det kan være med til at løfte mit spil.
Den 29-årige midtbanekreatør har spillet i Randers siden 2019 og står noteret for 103 kampe for klubben. Her er det blevet til 26 mål og 12 oplæg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga





































