2022-06-14 14:02:06

Efter ølkast: DBU dropper U21 på storskærm

U21 landsholdet kommer også til at mærke konsekvenserne af de mange uroligheder i Fælledparken. Også deres storskærms-arrangement er aflyst. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Endnu en fodboldkamp er ramt af storskærms-aflysning. 

U21-landsholdet skal tirsdag aften spille mod Tyrkiet i EM-kvalifikationen, men den kamp vises ikke på storskærm i Fælledparken. 

De øvrige U21-kampe er ellers blevet vist på storskærm, men grundet de seneste uroligheder ved arrangementerne er denne nu også blevet aflyst. 

Det skriver DBU på Instagram. 

- Desværre vises kampen mod Tyrkiet ikke som de tidligere U21-kampe på storskærm i Fælledparken i København. Dette er konsekvens af beslutningen om at aflyse storskærmsvisning efter voldsomheder og kast med fyldte øldåser, skriver de på Instagram. 

Mandag blev A-landsholdets kamp heller ikke vist på storskærm som følge af de mange ølkast og uroligheder. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

5 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0