Francis Amuzu har spillet 251 kampe for Anderlecht.
Nu bliver det ikke til flere foreløbig.
Kantspilleren skifter nemlig til Gremio i Brasilien, oplyser Anderlecht på deres hjemmeside.
Belgieren kom allerede til Anderlecht i 2015, hvor han begyndte på U16-holdet.
Herefter kom han ret hurtigt op på førsteholdet og fik allerede debut i 2017, hvor han også scorede sit første mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er utrolig stolt over at have spillet for Anderlecht i syv sæsoner. Jeg har ikke kun udviklet mig som spiller, men også dannet venskaber for livet.
- Jeg har meget taknemmelig for klubben, mine holdkammerater, staben og fansene. Jeg vil følge Anderlecht tæt fremadrettet, siger Francis Amuzu til hjemmesiden.
Ifølge transferjournalisten Sascha Tavolieri betaler Gremio omkring 1,2 millioner euro for Amuzu.
Den 25-årige kantspiller siger farvel til Kasper Dolberg i Anderlecht, men kan glæde sig over at endnu en dansk angriber venter i Gremio i form af Martin Braithwaite.

Gremio
Anderlecht
Jupiler Pro League
Serie A

































