2025-11-29 11:22:18

Efter Tullberg-opråb: Redder skal ikke dømme FCM-kamp

Mikkel Redder fremgik i første omgang som VAR-dommer til FCM-FCN, men det bliver i stedet Jakob Sundberg. DBU har foreløbig ikke svaret på, om det har nogen sammenhæng med den seneste kritik.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 17. runde

FT

FCM

6 - 0

FCN

Mike Tullberg kom med noget af et opråb i Haderslev.

FC Midtjylland-træneren savner en linje hos de danske dommere, og han fremhævede i den forbindelse Mikkel Redder, der dømte et omdiskuteret straffespark til Sønderjyske efter at have udvist Philip Billing tidligere i kampen.

Begge kendelser forstod Tullberg ingenting af.

Cheftræneren påpegede også i sit interview med Viaplay efter Sønderjyske-kampen, at Redder for nylig sad som VAR-dommer i kampen mod AGF, hvor FCM følte sig snydt for ’jordens største straffespark’, da Gift Links nedlagde Dario Osorio.

På den baggrund vakte det en vis opsigt, at Mikkel Redder fremgik som VAR-dommer til FC Midtjyllands kamp mod FC Nordsjælland på søndag, da Superliga.dk løftede sløret for dommerpåsætningen til runde 17.

Men sådan ender det ikke.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Efter Tullberg-opråb: Redder skal ikke dømme FCM-kamp
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

På DBU's hjemmeside står Jakob Sundberg nu som VAR-dommer til FCM-FCN, mens Mikkel Redder i stedet er VAR-dommer på Silkeborg-Randers to timer tidligere.

Bold har siden fredag morgen forsøgt at få en kommentar fra DBU og Michael Johansen, i forhold til om det har nogen sammenhæng med kritikken fra FC Midtjylland.

Det har foreløbig ikke været muligt.

Tullbergs eksempler
Efter Sønderjyske-kampen sagde Mike Tullberg følgende til Viaplay omkring Philip Billings anden advarsel:

- Jeg ser igen en dommer, der ikke gør sit arbejde. Der er frispark på Philip Billing i ti minutter. Altså, hvor længe skal han hænge på ham? Han har banen helt fri foran sig hele vejen. Han skal da bare dømme det frispark. 

- Han prøver at vriste sig fri, fordi det er en kæmpe chance. Mikkel Redder får igen muligheden for at komme i fokus, og så giver han rødt kort. Jeg kan ikke forstå, dommeren skal være i fokus hele tiden. Han kan give gult til Sønderjyske, og så er den lukket. 

Mikkel Redder blev også brugt som eksempel, da Tullberg på et mere generelt plan efterlyste en linje i Superligaen.

- Hvis vi bare vidste, hvor vi er henne, men det gør vi ikke. Mikkel Redder sidder som VAR-dommer, da vi møder AGF, og de laver jordens største straffespark.

- Der siger fjerdedommeren til mig, at den behøves dommeren ikke dømme, fordi den tager VAR, men det gør VAR så ikke.

- Mod Sønderjyske kan jeg overhovedet ikke se det straffespark, der blev dømt, og jeg synes, at der før det var større straffespark for en hands i den anden ende, men så dømmer han straffespark nu.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FCM-træneren nævnte samtidig straffesparket mellem FCK og Brøndby og perspektiverede det til en lignende situation i Cremonese-Roma, ligesom han udtrykte forståelse for FCK’s vrede over, at FCM’s mål i Parken fik lov at stå, fordi Cho lavede et stort frispark i opspillet.

Tullberg mener generelt, det er for dårligt, at linjen varierer så meget fra kamp til kamp.

- Efter AGF-kampen sagde jeg til spillerne, at nu skal de ikke sige noget, for dommeren har chancen for at undskylde og sige, at han har lavet en fejl, men så skal jeg høre på, at det ikke var med vilje, at han (Gift Links, red.) lavede det straffespark. Okay, men er der nogen straffespark, der bliver lavet med vilje?

- Brumado gør ingenting mod Sønderjyske, men der dømmes straffespark, og det er samme dommer, der sad med flere skærme og sagt, at der ikke var straffespark i AGF-kampen. Så er det klart, at vi som trænere og spillere slet ikke ved, hvor vi er henne, sagde Tullberg til Viaplay.

Podcast Cover

Det største derby i årevis - uden restriktioner

Hattrick | Afsnit 83

Der venter et vaskeægte derby torsdag aften, når Brøndby og FC København tørner sammen i superligaens Europa-playoffkamp - og denne gang bliver det med udebanefans på tribunerne.

Læs mere
-21:38

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 17. runde

FT

FCM

6 - 0

FCN

Annonce

46 kommentarer

Se kommentarer
Annonce