Landshold -Eidur: England-møde bliver specielt
2016-06-25 17:22:01
Foto: Getty Images

Eidur: England-møde bliver specielt

Eidur Gudjohnsen har spillet tonsvis af kampe i engelske klubber, og derfor bliver det specielt for ham at møde England i ottendedelsfinalen ved EM i Frankrig.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Eidur Gudjohnsen er et af de største navne i islandsk fodbold nogensinde og har spillet masser af sæsoner i engelske klubber - derfor bliver det også specielt for den 37-årige islænding at møde netop England, selvom han ikke nødvendigvis kommer til at få synderlig meget spilletid.

- Jeg er spændt. Jeg er glad for at være her, ligesom alle andre på det islandske hold. At skulle møde England er en lille smule specielt for os, fordi engelsk fodbold har haft en kæmpe indflydelse på islandsk fodbold, siger Gudjohnsen ifølge skysports.com.

- Alle i Island har i generationer holdt med et engelsk fodboldhold, så vi føler en stor forbindelse til England rent fodboldmæssigt, siger Gudjohnsen som blandt andet har spillet  186 kampe for Chelsea.

Eidur Gudjohnsen har kun få EM-minutter i benene. Den tidligere Barcelona-spiller kom ind efter 84 minutter, da Island mødte Ungarn i gruppespillet.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce