3F Superliga -Eksperter har gransket FCK efter skadesregn
2020-07-20 12:34:27
Foto: Getty Images

Eksperter har gransket FCK efter skadesregn

FCK har haft en ekstern granskning efter de mange skader, og konklusionen er, at visse ting kunne være blevet gjort bedre, fortæller Ståle Solbakken.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I denne sæson har FC København kæmpet hårdt med skader, og løverne har måtte undvære en stribe profiler.

Viktor Fischer, Jonas Wind, Nicolai Boilesen og Dame N'Doye har blandt andet været skadesplaget, og de mange uheld har fået FCK til at få foretaget en ekstern granskning.

Det fortalte Ståle Solbakken efter søndagens 2-4-nederlag til AGF.

- Vi har haft en ekstern granskning med professionelle fra England, der har gennemgået hele vores klub. De har interviewet alle involverede i dagligdagen, og vi har haft en granskning af vores interne kommunikation.

- Konklusionen er, at noget er vældig uheldigt - Jonas Wind og Nicolai Boilesens korsbåndsskade – og så er der nogle fiberskader og andre skader, hvor vi nok kunne have gjort det bedre, siger Ståle Solbakken.

En kalkuleret risiko med visse

FC København har de senere år hentet en stribe spillere, der efterfølgende er blevet ramt af skader, og med nogle af dem var der ifølge Ståle Solbakken tale om en kalkuleret risko.

Han mener dog også, at der har været tale om uheld i visse tilfælde.

- Viktor Fischer var helt frisk de første 10-11 måneder, han var her. Så fik han en skade, og så har han fået to-tre følgeskader.

- Dame N'Doye havde ingen skader, før han fik den. Så kan man sige: 'okay, ingen transferfee, men høj løn. Er han en risiko? Ja, det er han måske'.

- Andreas Bjelland er måske en risiko. Nicolai Boilesen byggede vi op helt fint, men en korsbåndsskade kan man ikke gardere sig imod.

- Robert Mudrazija – en ung og frisk dreng, som pludselig fik to skader ud af ingenting på 18 måneder. 

- Med nogle spillere har vi taget en kalkuleret risiko, siger Ståle Solbakken.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce