En frikøbsklausul på cirka 22 mio. kroner.
Sådan lyder prisen for at få fingrene i FC Københavns store profil Mohamed Elyounoussi.
En historie, der ramte offentligheden i sidste uge, og som bestemt ikke faldt i den norske stjernes smag. Det gør han klart over for den skrevne presse efter mandagens åbne træning i Parken.
- Personligt kommenterer jeg egentlig aldrig på kontrakter - hverken min egen eller andres. Men jeg synes, at timingen er dårlig i forhold til, at det kom ud nu fra min side. Det skaber overskrifter, som jeg ikke ønsker, der skal være.
- Men den (frikøbsklasulen, red.) er der, den var der, da jeg kom, og det er normalt at have den. Den har jeg også haft andre steder. Så det er ikke nogen 'big deal'. Jeg har ikke haft tanker på andre klubber eller pushet noget til min agent. Det har jeg ikke, fastslår den norske stjerne.
Det virker til at irritere dig, at der pludselig kommer sådan en historie ud?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg kan ikke kontrollere sådan noget, men at det kommer ud nu er dårlig timing. Jeg har fuldt fokus her, og jeg har det godt. Jeg har ingen planer om at smutte, og min familie har det godt i København.
- Jeg har også sagt til både Neestrup og til klubben, at jeg kun tænker på at være her og vinde mesterskabet i den kommende sæson, siger Elyounoussi om frikøbsklausulen, som Tipsbladet beskrev i sidste uge.
Mohamed Elyounoussi fortæller videre, at han - i hvert fald indtil nu - ikke har skullet forholde sig til nogle tilbud fra andre klubber, og at han i stedet har lagt al sin energi i FCK's pre-season.
Men kan kantspilleren, der er den bedst betalte spiller i FCK-truppen, overhovedet lokkes væk?
- Der skal en del ting til. Jeg har det rigtig godt, og det samme har min familie. Jeg kan ikke kontrollere, at sådan noget her kommer ud, og det gør måske, at man mister lidt af koncentrationen, men det er en del af fodbold, og det er jeres job at lave overskrifter.
Mens Mohamed Elyounoussi umiddelbart ikke ser ud til at skulle nogen steder, kan FC Københavns Denis Vavro muligvis være på vej væk.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
3F Superliga





































