

Algeriet undgik Spanien og fik en på papiret klart lettere modstander, men 1/16-finalen blev alligevel endestationen.
Nordafrikanerne viste ellers fine takter fra start i opgøret mod Schweiz tidligt fredag morgen dansk tid, men skarpheden manglede, hvilket skulle koste dyrt.
I det tiende minut lavede det schweiziske stortalent Johan Manzambi et fremragende løb til baglinjen og smækkede bolden ind foran, hvor Breel Embolo styrede Schweiz i front.
Algeriet kæmpede efter målet med at holde fast i kampen og skabe chancer.
Derfor kunne Schweiz i stedet fordoble i anden halvlegs første minut, hvor en clearing røg direkte ud til Dan Ndoye, som køligt placerede sin afslutning ved fjerneste stolpe - 2-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Riyad Mahrez brændte en kæmpe chance kort efter.
Mod slutfasen var Schweiz tættere på 3-0, end Algeriet var på at skabe spænding i opgøret.
I minut 81 burde Fabian Rieder have lukket og slukket, da målet var helt frit, men indskifteren afsluttede lige i favnen på Algeriets keeper.
Alligevel var der aldrig den store tvivl om sejren, så Schweiz kan glæde sig over en billet i ottendedelsfinalen.
Her står schweizerne til at møde vinderen af Colombia-Ghana.

VM Morgenbriefing: Portugal reddet i overtiden
Hattrick | Afsnit 133Portugal overlevede nattens helt store drama mod Kroatien, Spanien fortsatte de stærke takter, og Schweiz bookede også billetten til ottendedelsfinalerne.
Læs mere
FIFA VM
Schweiz
Algeriet


































