2022-05-19 16:15:02

Emil Wass om EfB-opgør i 2. div: Kun godt

AB-spilleren Emil Wass siger til bold.dk, at han glæder sig til klubbens opgør mod Esbjerg fB i næste sæson af 2. division. Det kan skabe mere omtale.  

Artiklen fortsætter efter annoncen

AB har sikret sig en plads i oprykningsspillet af 2. division i denne sæson, og dermed er Gladsaxe-klubben også klar til 2. division i næste sæson.  

Til næste sæson kommer AB til at stå over for noget af en mundfuld i Esbjerg, der er rykket ned i 2. division. For tre år siden vandt den vestjyske klub bronzemedaljer.

AB-spilleren Emil Wass, der er lillebror til Daniel Wass, siger til bold.dk, at han ser frem til nogle fede opgør, hvor AB blandt andet skal en tur til Blue Water Arena.  

- Det, synes jeg kun, er godt. Jeg håber, at det kan skabe noget omtale, så der kommer lidt flere øjne på 2. division, når nogle af de store hold kommer ned. Det er selvfølgelig nogle kampe, som man ser frem til især på deres stadion derovre, siger Emil Wass til bold.dk.

Bliver det lidt specielt, at to tidligere Superliga-hold skal mødes i 2. division?

- Det er da specielt, men jeg synes kun, at det er fedt. Jeg håber, at det kan få lidt flere øjne på 2. division. Det er to hold med fine fanskarer, så på den måde er der også flere, som vil se kampene.  

Emil Wass fastslår, at det ikke er første gang, at han skal møde en tidligere Superliga-klub i nedadgående formkurve.  

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man prøvede det for nogle år siden, hvor Helsingør gik fra Superligaen til 2. division over et par år. Det var også nogle fede kampe, og noget som skabte noget ekstra tænding og omtale, siger Emil Wass til bold.dk.  

Den 23-årige midtbanespiller har en fortid i Avarta, FC Helsingør, Lyngby og Celta Vigo.  

AB indtager sjettepladsen i 2. division.

6 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0