




Guangzhou FC er løbet ind i en kæmpe nedtur, da de nu endegyldigt er rykket ned fra den kinesiske Super League efter 12 år.
De tabte nemlig med 1-4 til Changchun Yatai tirsdag, og derfor er det ikke længere matematisk muligt for dem at redde livet i ligaen. De har nemlig fem point op med en enkelt runde tilbage.
Guangzhou har ellers været totalt dominerende i Kina, efter de gennem 2010'erne vandt hele otte mesterskaber, hvor det seneste kom i 2019.
Nedturen begyndte sidste år, da klubben var nødsaget til at skille sig af med et hav af store profiler.
Desuden havde Guangzhou svært med at udbetale løn til de resterende spillere, og det skyldes blandt andet, at ejerne fra China Evergrande er i store økonomiske problemer grundet en mulig konkurs, har Reuters tidligere skrevet.
Tidligere har spillere som Robinho, Jackson Martinez og Paulinho været forbi klubben.



Changchun Yatai
Guangzhou FC
Super League

































