2025-05-15 08:00:00

En uskreven regel blev dødsstødet for AaB-ultrasgruppe

Unitas Norde overtog Aalborgs ultras-scene, efter Auxilia blev tvunget til at lukke på grund af en uskreven regel i miljøet. Fanfraktionen er nu den største magtgruppe på Vesttribunen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

En gruppe unge ultras fra Randers FC placerede sig nederst på tribunen. Få sekunder senere dukkede de røde lys op en efter en - røgen steg mod himlen.

I midten af det hele stod en af de unge ultras. Han var maskeret og havde en mørkeblå Adidas zip med de velkendte tre striber på. I hånden havde han et romerlys og et rødt og hvidt banner med teksten 'Auxilia'.

Han førte romerlyset til stoffet og tændte ild. Flammerne kravlede langsomt hen over det røde og hvide banner - bogstav for bogstav fortærede de navnet 'Auxilia'.

Bannerets liv sluttede på græstæppet foran tribunen i Randers under opgøret mellem Randers FC og AaB i maj 2022.

Episoden blev samtidig skelsættende for AaB's uofficielle fangruppering Auxilia. Kort efter bannerets død, nedlagde gruppen sig selv.