





Orange County med Thomas Enevoldsen og uden Thomas Juel-Nielsen spillede sig natten til søndag dansk tid i Western Conference-finalen i den amerikanske USL.
Hjemme mod Reno havde Enevoldsen et par gode muligheder for selv at komme på tavlen, men danskeren 'nøjes' i stedet med at erobre bolden og spilede den videre til Michael Seaton, der lavede assisten til matchvinder Aodhan Quinn i en 1-0-sejr.
Orange County har om en lille uge hjemmebane i Conference-finalen, hvor de møder Phoenix Rising, som takket være blandt legenden Didier Drogbas femte sæsonmål slog Swope Park 4-2.
I Eastern Conference spillede de forsvarende mestre Louisville sig med danske Magnus Rasmussen som bænkevarmer videre til finalen med 2-0 over Bethlehem Steel.
De møder hjemme New York Red Bulls, der overraskende slog de suveræne grundspilsmestre FC Cincinnati med 1-0 på udebane. Danni König var igen fraværende for værterne af personlige årsager.


Orange County SC
USL League One
Phoenix Rising FC
Louisville City FC
New York Red Bulls II
Philadelphia Union II
FC Cincinnati
Sporting Kansas City II
Reno 1868 FC























