











Blikket var ikke til at tage fejl af, da Christian Eriksen som den første aktør stillede sig til rådighed for spørgsmål i mixed zone efter skuffelsen i Prag.
Den garvede offensivspiller var ked af det og svært skuffet.
Han var heller ikke bleg for at male sin skuffelse op i de helt store linjer, når det kommer til at beskrive det faktum, at Danmark ikke kommer med til VM på baggrund af nederlaget efter straffesparkskonkurrence mod Tjekkiet.
- Det er en skandale, at Danmark ikke er med til VM, ja. Det synes jeg, siger Eriksen kontant.
Han er overbevist om, at fiaskoen kommer til at trække tydelige spor i, hvordan landsholdet opfattes i den kommende tid. Både internt og eksternt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Selvbilledet får et ordentlig hak, tror jeg. Der kommer til at være en masse slag fra de forskellige medier, podcasts, og hvad ved jeg. Der skal nok være nogen, der er efter os spillere, fordi vi som land ikke har kunnet kvalificere os, siger Eriksen og fortsætter.
- Det er fortjent, og vi skal kunne tage det - og så må vi rejse os igen. Næste gang er det EM, der skal opnås, og så er det glemt.
Afslutningsvis understreger den 34-årige offensivspiller, at kvaliteten er god nok i landsholdstruppen - selv om det ikke blev til en VM-billet.
- Vi har holdet til at skulle være med til en slutrunde. Vi skulle have været videre med den kvalifikation, vi har haft, og de hold, vi mødte. Vi skulle også have slået Tjekkiet, afslutter Eriksen.

VM Morgenbriefing: Vanvittigt comeback og VM's kedeligste kamp
Hattrick | Afsnit 140Argentina var ét kvarter fra et chokerende VM-exit, men vendte 0-2 til 3-2 mod Egypten i et af slutrundens største dramaer.
Læs mere

Danmark
VM kval. UEFA






































