Christian Eriksen er endnu ikke tilbage i Wolfsburg.
Og han kommer ikke lige med det samme retur til Tyskland for at indgå i træningen med holdkammeraterne.
Eriksen har efter samtaler med fodbolddirektør Dieter Hecking fundet frem til en løsning, hvor han starter genoptræningen i Danmark, lyder meldingen på VfL Wolfsburgs hjemmeside.
Videre skriver klubben, at man ønsker Christian alt det bedste med den forestående genoptræning.
Det er stadig uklart, hvornår Christian Eriksen vil være tilbage i Wolfsburg for at tilslutte sig fællestræningen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Wolfsburg understreger, at klubben følger udviklingen tæt i den kommende tid.
Christian Eriksen faldt om i forbindelse med Danmarks testkamp mod Ukraine 7. juni. Han tog sig til brystet, faldt om og kom hurtigt til bevidsthed igen.
Han fik efterfølgende behandling på banen og kunne selv forlade Odense Stadion til ambulancen, hvorefter han blev kørt til Odense Universitets Hospital.
Christian Eriksen skulle have mødt til første træning sidste weekend, men fik efter samtaler med fodbolddirektør Dieter Hecking udsættelse på ubestemt tid.

Vil ske igen
En af landets førende hjerteeksperter, Henning Mølgaard, har slået fast overfor Bold, at det mest hensigtsmæssige for Christian Eriksen vil være at indstille fodboldkarrieren, fordi han med sikkerhed vil falde om igen.
- Fysisk udfoldelse, herunder især elitesport øger risikoen for et hjertestop, når man i forvejen har en ICD-enhed, siger Henning Mølgaard og slår fast, at Christian Eriksen på et tidspunkt vil falde om igen.
Det er blot et spørgsmål om tid. Han kan ikke forudse om det vil ske om tre måneder, tre, fem eller ti år.
Men det kommer til at ske igen.
Wolfsburg indleder sæsonen i 2. Bundesligaen 8. august med en hjemmekamp mod Kaiserslautern.

Wolfsburg


































