Da Christian Eriksen i 2022 stod uden klub i kølvandet på sit hjertestop, fik han en hjælpende hånd fra en gammel kending.
Thomas Frank, som tidligere havde trænet fynboen på det danske U17-landshold, tog kontakt og tilbød ham chancen i Brentford, hvor han siden skulle udvikle sig til en stor profil.
Det kommer Christian Eriksen aldrig til at glemme. Det fortæller Wolfsburg-spilleren til Tottenhams kanaler.
- Jeg kom fra et stort tilbageslag til at kunne vise, hvad jeg stadig kunne som fodboldspiller. Thomas gav mig den chance, og jeg vil altid være ham evigt taknemmelig.
- Han ved, hvor taknemmelig jeg er for, at han lod mig komme tilbage og spille igen. Det var en særlig tid. Brentford er en særlig klub, og der var en fantastisk spillertrup, mens jeg var der.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er virkelig glad for at se Thomas klare sig så godt i Spurs. Først og fremmest er han en dygtig træner, men som menneske er han også et fantastisk godt menneske.
- Han formår at få det bedste ud af folk, og han er en rigtig dygtig taktiker, siger Eriksen.
Efter sin tid i Brentford skiftede den danske landsholdsspiller til Manchester United, hvor han nåede 107 kampe.

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA
Hattrick | Afsnit 138Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.
Læs mere
Tottenham
Brentford
Wolfsburg
Premier League





































