Esbjerg hentede for et par år siden den georgiske angriber Budu Zivzivadze til klubben, men Budus ophold i Esbjerg er aldrig blevet en succes, og derfor er parterne nu blevet enige om at ophæve samarbejdet.
Det meddeler Esbjerg i en pressemeddelelse.
- Budu opnåede desværre ikke helt det, han og EfB håbede på i klubben, men han har været et positivt bekendtskab og er både professionel og en flink fyr, der altid passer sin træning til fulde, siger sportschef Jimmi Nagel Jacobsen i en pressemeddelelse.
- Han har som bekendt været udlejet til Dinamo Tbilisi i efteråret, hvor han viste sit potentiale med en masse mål til følge, og sidenhen har han fået en rolle på det georgiske landshold. Vi ønsker ham alt held og lykke fremadrettet.
Zivzivadze nåede 14 kampe for Esbjerg og scorede et enkelt mål.


Esbjerg fB
3F Superliga































