Esbjerg har fået en skidt start på sæsonen, og det har nu kostet John Lammers jobbet.
Esbjerg meddeler, at klubben har valgt at afbryde samarbejdet med hollænderen med øjeblikkelig virkning.
- Vi har meget at takke John Lammers for, men vi må også erkende, at vi i øjeblikket befinder os et sted, hvor resultaterne ikke er tilfredsstillende.
- Det er aldrig sjovt at tage afsked med dygtige medarbejdere, men vi vurderer, at det er i EfB’s bedste at skifte nu. Vi ønsker samtidig John alt det bedste fremover, siger sportschef Jimmi Nagel Jacobsen i en pressemeddelelse.
Assistenten Claus Nørgaard tager over, indtil en permanent afløser er på plads.
John Lammers kom til Esbjerg i 2017 og førte i sidste sæson klubben frem til en tredjeplads i Superligaen.


Esbjerg fB
3F Superliga



































