Jesper Lauridsen spillede i sidste sæson fuld tid i samtlige 33 Superliga-kampe, da FC Midtjylland sikrede sig det danske mesterskab. Men i slutningen af august købte FCM tjekken Filip Novak, og siden har Lauridsen blot fået en enkelt kamp i Superligaen.
Derfor er Lauridsen åben for et skifte, og det har man bemærket i Esbjerg, hvor træner Jonas Dal kender Lauridsen særdeles godt. Han har således trænet backen på FCM’s akademi, ligesom Lauridsen med stor succes var under Dal som lejesvend i Hobro.
Ifølge bold.dks oplysninger arbejder Esbjerg på i 11. time at sikre sig Lauridsen, som man gerne vil have på en permanent aftale. Lige nu er hurdlen dog den pris, FCM kræver. Den er i overkanten af, hvad Esbjerg er klar til at betale.
De indledende forhandlinger er i gang, og imens kan Jesper Lauridsen så sidde og se FCM’s træningskamp mod AIK fra tribunen. Han er ikke med i truppen til det opgør.
jesper@bold.dk


FC Midtjylland
Esbjerg fB
3F Superliga































